Svampe
Sommerrørhat
Sommer-rørhat er karl johans fætter og kommer lidt tidligere. Den er lidt lysere og lettere, og desværre næsten altid angrebet af orm. Rødbrun rørhat kommer sidst på året i fyrreskov, hvor den kan stå længe. Den er mere kompakt end både karl johan og sommer-rørhat. Brunstokket rørhat kommer tit lidt senere end karl johan, men også overlappende. Den står tit med fyr eller i granstykker. Brungul rørhat står langs med vejene i sandede fyrreskove. Lærkerørhat har en lang sæson fra juni helt til oktober og vokser altid med lærk. Broget rørhat finder jeg i næringsfattig fyrreskov, hvor den kan være talrig sidst på sæsonen.
Find den i naturen
Parker, løvskove, granplantager og fyrreskov – afhænger af art
Nordjylland
Rold Skov
Mange arter i blandet skov
Østjylland
Silkeborg-skovene
Granplantager og bøgeskov med flere arter
Vestjylland
Klitplantagerne
Fyrreskov med brungul og broget rørhat
Opskrifter med Sommerrørhat
Forskellige svampe og tyttebær
Jeg har andetsteds i bogen beskrevet, hvordan jeg engang så en ret i en kogebog, som åbnede en ny verden for mig. Det her er min version af samme ret.
Polenta med brunstokket rørhat
Dette er nok, hvad man kan kalde en tidlig efterårsret. Jeg elsker polenta, både som grød eller på den måde, jeg først lærte den at kende; som stegt, kold grød. Polenta kan fås traditionelt, som kræver lang tilberedning, eller instant, som tilberedes på få minutter. Jeg bruger den sidste, hvilket sikkert vil blive fordømt af talrige italienere.
Congee med hulstokket rørhat og soyaæggeblomme
Hulstokket rørhat tilhører slimrørhattene og er derfor meget velegnet til denne lidt slimede, asiatiske risgrød. En congee er en mellemting mellem en grød og en suppe – udkogt ris i bund og grund.
Toast med røgede svampe og soyaæggeblomme
Dette er ren svampevelsmag og en sikker vinder, når inkarnerede kødspisere skal overbevises om mulighederne i svampenes verden.
Svampemiso
Dette er en lækker smagsgiver, som især kan løfte smagen på mange grøntsager. Miso er meget salt og rig på smag. Her tilføjes en svamp, som giver smag, men også tager toppen af misoens salthed og salthed. Du kan bruge en del forskellige svampe til denne ret. Store og bløde rørhatte er bedst.
Svampetapenade med hvidvin eller rødvin
Denne tapenade lærte jeg at lave i sin grundform tilbage i 90'erne på Filmhøjskolen i Ebeltoft. Her har jeg lavet et par variationer over den. Dengang brugte jeg altid champignon, men den kan i virkeligheden laves med alle svampe.
Svampelasagne
Denne all time favourite er gennem årene blevet inficeret af svampe i mit køkken. Jeg husker at lave den første lasagne med mere karl johan end okse tilbage i 90'erne – og at jeg tænkte, det er godt det her. Jeg kan godt lide, at svampene er skåret i tern, så de bliver integreret i lasagnen. Jeg kan samtidig også bedst lide, at der er noget kød i, men den del kan man sagtens skrue på efter behag.
Fermenteret svampeskal
Dette er nok denne bogs længste opskrift. Men det er klart værd at lave den, fordi de fermenterede svampeark kan bruges til mange forskellige ting. Det er ikke en opskrift, man lige går i gang med samme dag, man skal bruge sin svampeskal, og den kan ikke laves uden en god dehydrator. Rørhatte, honningsvampe eller andre bløde svampe er gode at fermentere. Jeg er særligt opmærksom på jordbakterier, så jeg blancherer altid de svampe, jeg fermenterer.
Svampehåndbogen
Lignende ingredienser
Morkel
En sjælden og lunefuld svamp, som trives med elm – der kan gå år imellem fund af spiselig morkel.
Hættemorkel
En dejlig bifangst i april og maj – dukker op i krat og parker efter regn og lune forårstemperaturer.
Kantarel
Findes i mange typer skov fra juni til november – topper efter godt regnvejr og vokser altid i små grupper.