Hovedretter

Congee med hulstokket rørhat og soyaæggeblomme

Congee med hulstokket rørhat og soyaæggeblomme
Hovedretter Medium 90 min

Hulstokket rørhat tilhører slimrørhattene og er derfor meget velegnet til denne lidt slimede, asiatiske risgrød. En congee er en mellemting mellem en grød og en suppe – udkogt ris i bund og grund.

Vilde ingredienser

Ingredienser

  • 2 håndfulde hulstokket rørhat
  • 4 dl jasminris
  • soyaæggeblomme
  • æggeblommer
  • soya
  • Svampefond:
  • olie til stegning
  • 1 løg
  • ½ porre
  • 2 stængler blegselleri
  • 1 håndfuld tørrede, lyse svampe
  • evt. lidt stjerneanis eller korianderfrø
  • Du skal bruge 12 dl svampefond.
  • Servering:
  • forårsløg
  • friske krydderurter
  • sesam
  • chili
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Læg æggeblommer i dækkende soya i 1 til 2 timer, jo længere desto fastere.
  2. Lav en svampefond af løg, porre, blegselleri og tørrede svampe ved at stege grønt og svampe i olie nogle minutter, hvorefter du tilsætter vand, så det dækker. Tilsæt eventuelt krydderier som stjerneanis eller korianderfrø. Kog det hele i en times tid, og si derefter.
  3. Skyl jasminris i koldt vand, og kog dem derefter i svampefonden under låg. Skær de hulstokkede rørhatte i fine stykker, og tilsæt dem til risene, når de har kogt i svampefonden i ca. 15 minutter, og det begynder at ligne en grød.
  4. Lad grøden simre videre, til den er vandig og suppegtig og ligner en mellemting mellem en grød og en suppe. Smag den til med salt og peber.
  5. Anret din congee med en blanding af fintsnittet forårsløg, stegte forårsløgtoppe, sesam, krydderurter, chili, stegte svampe og æggeblommer, der har ligget i soya i 1 til 2 timer.
← Tilbage til madlavning