Forretter
Toast med røgede svampe og soyaæggeblomme
Forretter
Medium
30 min
Dette er ren svampevelsmag og en sikker vinder, når inkarnerede kødspisere skal overbevises om mulighederne i svampenes verden.
Vilde ingredienser
Fremgangsmåde
- Læg æggeblommer i dækkende soya i 1 til 2 timer, jo længere desto fastere.
- Det nemmeste er at grille de rengjorte svampe først i hel tilstand over medium varme. Lad dem svede væske ud, og krydr med salt og peber.
- Tag svampene af, og skær dem i mindre stykker på et skærebræt. Læg dem derefter i et metalfad eller et andet fladt fad, der tåler at stå på grillen.
- Saml nu kul i den ene ende af grillen, og læg rygesmuld, enegrene, æbleblade eller brændenælder på kullene, så de danner røg.
- Stil fadet med svampene ind i grillen, og læg låg på. Lad fadet stå i 5 minutter eller mere, afhængigt af røgmængde, og tilsæt eventuelt mere rygesmuld. Vend svampene et par gange undervejs, og tag dem ud, når de har taget imod en passende røgsmag.
- Rist et stykke godt brød.
- Vend svampene i en god olivenolie og citronsaft, inden du anretter dem på brødet. Lav en lille fordybning til æggeblommen.
- Løft æggeblommen forsigtigt over i fordybningen, og drys lidt finthakket forårsløg på.
Svampehåndbogen
Flere opskrifter i samme kategori