Hovedretter

Pigsvamp, pighvar og tomat

Pigsvamp, pighvar og tomat
Hovedretter Medium 45 min

Mad er minder, og engang for mange år siden lavede jeg en ret med pigsvamp og pighvar i et sommerhus i Nordjylland. Svampene var selvplukkede i en skov, og pighvarren selvhentet på en strand hos en fisker – lige som det skal være. Den ret står som noget særligt for mig, og her er den i en opdateret udgave.

Vilde ingredienser

Ingredienser

  • 1 mellemstor pighvar på 800 g
  • 2 håndfulde pigsvamp e
  • 2 håndfulde cherrytomater
  • 1 citron
  • smør
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skær, og klip hoved, hale og finner af fisken. Skyl den godt, og del den i to langs rygbenet. Du kan også dele den i yderligere to stykker, hvis du vil portionsanrette på ben.
  2. Læg fiskestykkerne i bagepapir i et fad sammen med pigsvampe og halverede cherrytomater. Sørg for, at der er nok bagepapir til, at du kan pakke det hele ind.
  3. Læg et par skiver citron oven på fisken og små skiver smør oven på svampe og tomat.
  4. Krydr med salt og peber, og luk bagepapiret til en pakke.
  5. Bag pakken ved 180 grader i ca. 30 minutter. Fiskekødet skal slippe benet ved et let tryk med tommelfingeren.
  6. Anret enten fisken på ben med tomat og svamp ved siden af. Alternativt kan du let løfte fiskeskindet af, og dernæst lægge fiskens hvide kød på en varm tallerken og tomat og pigsvampe ovenpå. Hæld eventuelt lidt af væden fra fadet hen over retten, før du serverer.
← Tilbage til madlavning